Orla Madsen, Finansforbundet

- et fristed for nytænkning

 

Hvad karakteriserer dit samarbejde med Miahelene?

Coachingsamarbejdet har været karakteriseret af at have stået på over en længere periode.

Som led i, at Finansforbundets sekretariat har gennemført en større strukturændring som berørte hele sekretariatet, har ledergruppen været igennem et coachingforløb, der dels omfattede gruppecoaching for hele ledergruppen, dels et tilbud om individuel coaching og dels et kursusforløb i selv at anvende coaching.

 

For mig har de tre elementer suppleret hinanden, dog med det specielle, at gruppecoaching og den individuelle coaching som har været forestået af Miahelene har givet mig det største udbytte. Således har de to dele bidraget ved at give gode eksempler på, hvordan jeg selv kan anvende coaching i min daglige ledelse. Der er situationer, hvor man føler sig fastlåst, her har coaching bidraget til at løse op og finde svar gennem eksempler, som på mystisk vis bliver draget frem af hukommelsen.

 

Hvilken værdi skaber det for dig at arbejde med Miahelene?

Jeg føler coachingforløbet har været en konstant udfordring, hvor det har været muligt at holde fast i nogle personlige mål, som gennem selvindsigt og dialog med Miahelene som coach har afdækket den rolle jeg ønskede at udfylde. Den værdi det har skabt har nok først og fremmest været, at jeg på struktureret vis fik (gen)indset nytten af, at der afsættes tid til refleksion. At lade tanken flyve er ikke blot dagdrømmeri, men muligheden for at få styr på tanker og nye løsningsmuligheder.


Hvad er det håndgribelige udbytte af coachingen for dig?

Coaching har for mig betydet, at det er lykkes at finde værktøjer til at afdække de perspektiver, der giver mulighed for at finde alternative løsninger. Det har været muligt at finde frem til de inderste drømme, som jeg ikke troede jeg selv rummede. Som Harry Potter, der fandt et spejl, hvor man så sine drømme, har coaching sessionerne med Miahelene gjort det muligt at kalde billeder frem fra bøger, film, kunst m.v., og se perspektiver på mit daglige arbejde med nye øjne. Da billederne stod klare, blev det at være tro mod mine egne mål og mig selv i omstruktureringsprocessen muligt på en helt anden måde end jeg havde været i stand til førhen. Den afklaring coachingen gav, var med til at jeg nok har været mere vedholdende i formuleringen af visioner og nye mål, end jeg ellers ville have været.


Hvilke gode grunde ville du give andre for at vælge Miahelene som deres coach?

Coachingsamarbejdet med Miahelene har været karakteriseret ved tillid. Tilliden har betydet, at jeg har haft mulighed for at vende problemstillinger i den individuelle coaching uden at blive konfronteret med det i gruppecoachingen. Den individuelle coaching har været et fristed, hvor mine egne synsvinkler konstant er blevet udfordret og egne grænser blevet afprøvet uden at det har gået ud over den personlige integritet.

Gruppecoachingen har betydet, at det værdigrundlag vi på forhånd havde vedtaget i Finansforbundet blev fastholdt og perspektiveret uden, at der blev sat spørgsmål ved, om det var det rigtige værdigrundlag. Det sidste har for mig været vigtigt, da jeg ofte har oplevet, at når man samarbejdede med andre konsulenter, har det været nødvendigt at bruge mange kræfter på at ”forhindre” at det var konsulentens dagsorden man diskuterede. Miahelene har hele vejen igennem formået at fastholde vores dagsorden.
 

 

Hvad har du ellers lyst til at sige om Miahelenes coaching?

Jeg tror jeg har været omkring det meste, men afslutningsvis kan jeg sige, at Miahelens coaching har bidraget til at komme væk fra vanetænkning. Vi har alle en historie om os selv og på trods af, at jeg selv har været forfatteren, må jeg sige at det et par gange er lykkes mig at blive overrasket over min egen historie om mig selv!

 

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

info@living-leadership.dk

Powered by ADzite CMS